Når en virksomhed tilbyder, arrangerer eller leverer spil om penge i Danmark uden tilladelse, eller overtræder lovens spilleregler, kan konsekvenserne ramme mere end de enkelte medarbejdere. Spilleloven har en række bestemmelser, der gør det muligt at straffe selve selskabet, at måle bøden efter selskabets størrelse og at offentliggøre overtrædelser. For en virksomhed i spillebranchen er det derfor afgørende at kende både sit eget ansvar og rammerne for, hvordan straffen fastsættes.
Når virksomheden selv kan straffes
Efter § 61 i spilleloven kan juridiske personer – det vil typisk sige selskaber – ifalde strafansvar for overtrædelser af loven. Det betyder, at myndighederne kan retsforfølge selskabet som sådant, uanset om en konkret medarbejder eller ledende person også kan drages til ansvar.
Det strafferetlige ansvar for virksomheden knytter sig til de forskellige forbud og pligter i loven. Foruden ulovligt spil kan der for eksempel være tale om overtrædelser af reglerne om aldersgrænser (§ 34) og reglerne for markedsføring af spil (§ 36), som efter § 59 er strafbare med bøde.
Hvor straftruslen står: § 59
Udgangspunktet for strafansvaret findes i § 59. Her står det, at den, der forsætligt eller groft uagtsomt tilbyder, arrangerer eller leverer spil i Danmark uden tilladelse, straffes med bøde eller fængsel i op til seks måneder. Under skærpende omstændigheder kan fængselsstraffen være op til ét år.
Endvidere er det strafbart med bøde at:
- lette deltagelse i spil, som udbydes uden tilladelse
- overtræde markedsføringsreglerne i § 36
- overtræde forbudet mod at modtage indskud fra personer under 18 år (§ 34)
Når en virksomhed er registreret som tiltalt i en sag om ulovligt spil, er det altså § 59, der fastlægger, hvilke handlinger der er strafbare, mens § 61 fastslår, at straffen kan ramme selve selskabet.
Sådan måles bøden: § 62
En bøde er ikke nødvendigvis en fast, lille sanktion. Efter § 62 skal der ved bødeudmålingen til virksomheden tages hensyn til to forhold:
- Selskabets omsætning. En stor virksomhed kan dermed få en højere bøde end en lille virksomhed for den samme overtrædelse.
- Eventuel økonomisk gevinst. Har virksomheden tjent penge på overtrædelsen – for eksempel omsætning fra ulovligt spil eller ulovlig markedsføring – indgår gevinsten i vurderingen.
Reglen er med til at sikre, at en bøde faktisk kan mærkes, og at det ikke kan betale sig at overtræde loven som led i forretningen. For virksomheder betyder § 62, at den økonomiske risiko ved en overtrædelse vokser med både selskabets størrelse og den gevinst, der er opnået.
Offentliggørelse med navn: § 63 a
Ud over selve bøden kan en virksomhed få en mere varig konsekvens. Efter § 63 a skal Spillemyndigheden offentliggøre på sin hjemmeside, at en virksomhed har:
- accepteret en bøde for en overtrædelse af spilleloven, eller
- fået en dom for overtrædelse af loven.
Offentliggørelsen indeholder virksomhedens navn, og oplysningerne bliver stående på hjemmesiden i fem år. Der er altså tale om en reputationsmæssig konsekvens, som rækker langt ud over selve bødens størrelse – kunder, samarbejdspartnere og forretningsforbindelser kan se oplysningerne i mange år efter.
For virksomheder med tilladelse kan offentliggørelsen også påvirke forholdet til Spillemyndigheden. Tilsynet med licenserede udbydere er risikobaseret og bygger blandt andet på data fra udbyderne selv, årsopgørelser samt henvendelser fra borgere og andre udbydere. Overtrædelser kan føre til et påbud, en påtale eller en politianmeldelse, og en offentliggjort sag kan dermed blive en del af myndighedens samlede billede af virksomheden.
Hvad reglerne IKKE siger
Det er lige så vigtigt at kende grænserne for bestemmelserne, som det er at kende indholdet:
- Ingen fast bødestørrelse. Hverken § 61, § 62 eller § 63 a fastsætter konkrete bødebeløb eller bødetakster. Bødens størrelse afhænger af en konkret vurdering, hvor omsætning og økonomisk gevinst indgår.
- Ingen fratagelse af tilladelse som straf i disse paragraffer. Bestemmelserne i §§ 61–63 a handler om strafansvar, bøder og offentliggørelse – ikke om tilbagekaldelse af en tilladelse.
- Offentliggørelse gælder kun ved accepteret bøde eller dom. § 63 a stiller ikke krav om offentliggørelse af hver enkelt anmeldelse eller henvendelse; det er det strafferetlige udfald, der udløser pligten.
- Offentliggørelsen er tidsbegrænset. Oplysningerne skal blive på hjemmesiden i fem år – ikke permanent.
- Bestemmelserne siger intet om ansvar for enkeltpersoner. At selskabet kan straffes, udelukker ikke, at personer kan drages til ansvar; men det står ikke i disse paragraffer, hvordan en sådan vurdering sker.
Konklusion
Spilleloven rammer bredt, når reglerne brydes: Den enkelte virksomhed kan ifalde strafansvar (§ 61), bøden måles efter omsætning og økonomisk gevinst (§ 62), og accepterede bøder og domme offentliggøres med virksomhedens navn i fem år (§ 63 a). Sammen med straffen efter § 59 for ulovligt spil og overtrædelser af markedsførings- og aldersgrænsereglerne udgør det et væsentligt incitament til at drive spilvirksomhed inden for lovens rammer – med tilladelse fra Spillemyndigheden og i overensstemmelse med gældende regler og bekendtgørelser.




